Hvor ofte trækker du i sjoveren?
Ja, det spurgte vi lige om. Onani. Det er en af de ting, vi meget sjældent taler om offentligt, men langt de fleste af os hygger os glimrende i eget selskab på den ene eller anden måde. Udforskningen af vores egen seksualitet er en helt normal del af den udvikling, vi skal igennem, og onani er en typisk del af denne rejse.
Når nu onani er så almindeligt, hvorfor er det så svært at tale om? Hvis det er en helt normal del af den seksuelle udvikling, vi alle skal igennem, hvordan kan det så være, at vi ikke kan tale åbent om det med vores venner og familie?
Der er måske lige så mange svar på dette spørgsmål, som der er mennesker på jorden, men det helt enkle svar kunne være dette: Onani er noget man gør alene, og vi starter med at onanere i en fase af livet, hvor vi er usikre på os selv og vores seksualitet. Derfor bliver det akavet og pinligt at snakke om.
Onani udvikler sig derfor til en adfærd, der udleves i hemmelighed. Hertil kommer, at flere familier, samfund eller trosretninger faktisk ser onani som noget skamfuldt, og den læring bringes videre til de unge børn, der i en periode udforsker sig selv og deres seksualitet. Selv vores over-seksualiserede samfund stigmatiserer onani, selvom det er en aktivitet, der næsten udelukkende bringer gode ting med sig. Der er faktisk ikke en eneste dårlig ting at sige om onani.
Du kender det sikkert godt. Hvis nogen snakker om onani, så vækker det nogle ubehagelige følelser i dig, og du prøver på at krybe uden om samtalen. Måske har du endda i løbet af denne artikel allerede været utilpas til mode, fordi du læser den på din arbejdsplads. Det er noget, vi ikke kan styre. Vi har taget denne opfattelse af onani med os fra vores spæde ungdom, og det ændrer sig ikke, selvom onani i udgangspunktet er positivt. Der kan dog være nogle, der får et usundt forhold til det at onanere, og den tjekliste vil vi gerne præsentere for dig. Hvis du ikke passer ind i nedenstående punkter, så skal du bare fortsætte med at rykke i rotten.
1. Du onanerer til det punkt, hvor din penis begynder at gøre ondt. Du tænker ikke på gode tidspunkter eller optimale metoder, du hiver bare i banditten, når du kan komme til det, og det sker så tit, at du får rifter og sår på penis eller måske endda krampelignende tilstande af at spille den af så mange gange. Hvis du tit går rundt med rifter, der gør nas, når du tisser, så skal du måske tænke over, om dine onanisessioner er for hårde ved dit lem.
2. Du føler behov for at onanere flere gange i træk. Hvis du blot har brug for en fysisk udladning, så burde en enkelt gang i løbet af aftenen være nok. Hvis du derimod onanerer tre, fire eller ti gange efter hinanden skal du overveje, om du bruger onani som en slags medicin, der skal dække over dine reelle følelser eller du bruger det som en flugt fra hverdagen.
3. Onani forstyrrer dine relationer. Måske er du single og bruger onani som en måde hvorpå du kan undgå intimitet med andre end dig selv? Måske er du gift eller i et fast forhold, men foretrækker alligevel onani fremfor at invitere din partner med til dine sexlege? Måske har din partner udtrykt bekymring om dine onanivaner? For nogle kan det føles mere trygt at onanere, frem for at indlede kontakt til andre mennesker. Dette kan ske fordi personen har en indgroet frygt for afvisning.
4. Onani påvirker negativt den måde, du har det med dig selv. Når du onanerer burde du være langt mere i kontakt med din krop, dine fornemmelser og din spiritualitet. Hvis du skal onanere for at komme i kontakt med dig selv, så har du måske et problem?
5. Du føler skam over at onanere. Hvorvidt skam er et udtryk for din religiøse overbevisning, samfundsmæssige indtryk eller synspunkter som er overført af din familie, så kan det være skadeligt. Skam fører ofte til yderligere hemmeligholdelse og måske endda følelsen af at leve et dobbeltliv, hvor du ser godt på ydersiden, men ikke føler dig godt tilpas indeni. Det er virkelig vigtigt at tale med nogen om skam, da det typisk bare bliver værre med tiden.
6. Du har forsøgt at skære ned på eller stoppe med at onanere, men du fortsætter alligevel. Det vigtigste kriterium for om en adfærd er blevet vanedannende er, hvis man ikke selv kan styre, hvornår man vil påbegynde aktiviteten. Hvis du har gentagne gange har forsøgt at stoppe, men det ikke er lykkedes, eller hvis din onani har eskaleret selvom du havde en idé om, at du skulle reducere antallet af gange, så kan det være en god idé at tale med en professionel, der kan hjælpe.
7. Du er blevet besat eller optaget af onani. Hvis du er blevet optaget af tanker om, hvornår og hvordan du er i stand til at onanere, er der en god chance for, at er en problematisk adfærd for dig.
Disse syv tegn er på ingen måde udtømmende, men det kan give et par indikatorer om, hvornår onani er gået fra at være sundt til at være usundt.
Hvis du identificeret et eller flere af disse advarselstegn, så skal du måske reflektere lidt over din brug af onani, og hvad det betyder for dig.
Hvis du føler at du onanerer tvangsmæssigt, så er det virkelig vigtigt at tale med en professionel, der kan hjælpe. Vanedannende adfærd kan sjældent løses med på egen hånd, og slet ikke når det kommer til onani, der ofte bruges som trøst, når man har det svært.
Men husk at rykke i rotten. Det er generelt sundt og det frigiver en masse sunde hormoner og giver dig en god afslappet fornemmelse. Et stort amerikansk studie viste faktisk, at onani næsten har samme gode effekt på søvnproblemer, som sovepiller. Og her er penisforkælelse langt sundere end medicinen.
Skriv et svar