Romantiske kys er ikke så normalt som du tror

De lidenskabelig kys er et stærkt symbol på romantisk kærlighed i Vesten, men kyssene er langt fra almindelige i alle kulturer, det viser en ny undersøgelse.

“Vi har ofte antaget, at nogle kulturer ikke finder det romantisk eller seksuelt at kysse, og måske synes det er en mærkelig måde at vise intimitet. Vi var overrasket over at finde ud af, at det faktisk var et flertal af kulturer, der faldt ind under denne kategori,” fortæller Justin Garcia fra Kinsey Institute ved universitetet i Indiana.

Ved hjælp af tværkulturelle metoder, som ifølge Garcia er blevet ignoreret i nogle af de seneste undersøgelser af kyssekultur, kiggede Garcia og hans team på 168 forskellige kulturer fra hele verden for at komme med deres bud på kyssekulturen.

Kun 46 procent af de inkluderede kulturer brugte kys til noget romantisk eller seksuelt. Kys blev i undersøgelsen defineret som læbe-til-læbe-kontakt i kortere eller længere tid.

“Dette må minde os om, at vores egne vestlige værdier kan skabe en skævhed i den måde, vi tænker over menneskelig adfærd,” siger Garcia.

Det viser sig, at kys er mest udbredt i Mellemøsten, hvor alle af de 10 adspurgte kulturer anså det som normen at bruge kys seksuelt eller romantisk.

En overraskende lille del på 55 procent af de adspurgte kulturer i Nordamerika, syntes at det var romantisk at kysse. 70 procent af de europæiske kulturer og 73 procent af asiatiske kulturer brugte kys seksuelt eller romantisk.

Der var ingen tegn på, at det skulle være romantisk at kysse Mellemamerika, i Afrika syd for Sahara, Ny Guinea eller Amazonas. I hvert fald ikke, hvis man skal tro på undersøgelsen, der har fået titlen “Is the Romantic-Sexual Kiss a Near Human Universal?”

I sidste ende handler det hele om social kompleksitet for undersøgelsen konkluderede, at jo mere et samfund er lagdelt, jo mere sandsynligt er det, at dets folk synes, der er romantisk at kysse.

Hvorfra kysset har udviklet sig er stadig ikke klart, siger Garcia, der peger på, at chimpanser øver sig i at tungekysse med åben mund. For mennesker er det at kysse en måde at lære mere om en partner på, for det kan betyde, at man udveksler feromoner, siger han.

Hvordan nogle samfund har taget det erotiske kys til sig, mens andre ikke har, det mangler at blive besvaret, fortæller Garcia, der antyder, at yderligere forskning kunne være på vej.

Undersøgelsen blev offentliggjort i tidsskriftet American Anthropologist.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *