Hvis du nogensinde har følt dig ked af det, irriteret eller måske endda fået et angstanfald efter sex uden nogen anden mærkbar grund, så skal du ikke være bekymret, det er faktisk ganske normalt.
En ny undersøgelse fra Queensland University of Technology har afsløret, at 46% af alle kvinder har oplevet det, der på engelsk kaldes, “post-sex blues”. Det giver sig udslag ved at kvinderne føler sig triste, føler angst eller bliver vrede umiddelbart efter sex.
De 230 seksuelt aktive kvinder i alderen mellem 18 og 55, blev spurgt om, hvor ofte de oplevede negative følelser efter sex. 46% af de adspurgte fortalte, at de havde oplevet negative følelser mindst én gang de seneste fire uger, mens fem procent fortalte, at de havde oplevet post-sex blues flere gange i løbet af de seneste fire uger.
Det handler altså ikke bare om, hvorvidt tiden i sengen var god eller dårlig, eller om hvorvidt følelserne for partneren har været på plads eller ej. Forskerne fandt ingen sammenhæng mellem graden af intimitet mellem de seksuelle partnere og forekomsten af ”post-sex blues”.
De depressive symptomer kan vare i op til fire timer efter den intime akt er overstået, hvilket kan give problemer for de kvinder, der oplever symptomerne. Der er ingen, der ved, hvad der forårsager humørsvingningerne, men selvfølgelig er der nogle hormonbalancer, der kan forskubbes, når man dyrker lagengymnastik, og det er også den generelle forklaring på “post-sex blues”.
Nogle forskere overvejer om det kan være en genetisk komponent, der kan være medvirkende til, at sex fremprovokerer tristhed. Ligeledes er der alternative forslag om, at det særligt opleves af de personer, der tidligere kan have oplevet et seksuelt misbrug.
Den beroligende del af denne undersøgelse er dog: lave niveauer af tristhed, eller bare have en lidt anderledes og underlig følelse efter sex, er HELT NORMALT.
Så når din partner stortuder efter, du har hygget dig med hende, så behøver det ikke være fordi du var stinkende ringe i kanen. Det kan bare være “post-sex blues” 🙂
Skriv et svar