Har du det ligesom jeg har det med pornografisk materiale? Altså at det nogen gange bare bliver alt for eksplicit. Når der kastes spredte skambamser og klitoris-closeups i kameralinsen, så reduceres min lyst til sex, og jeg er sikker på, at der er mange flere end undertegnede, der har det på den måde. Jeg elsker fotografier, malerier, tegninger og lignende, der holder det erotiske en smule subtilt. Det skal udfordre mine fantasier, og sørge for, at jeg kommer i den rette stemning. Så kan det så være, at jeg skal have noget eksplicit, når jeg endelig har fundet den rette stemning frem 😉
Internettet er en stor legeplads for det eksplicitte. På alle Tube-sider kan man finde pornografiske videoer, der pensler alle mulige og umulige seksuelle tendenser helt ud. Skal jeg hygge mig en aften for mig selv, så er det altså ikke Tube-siderne, jeg starter på. I stedet har jeg fundet en rigtig god fremgangsmåde til at få mig selv i den rette stemning, og det tip vil jeg dele med jer i denne uge.
Juxtapoz er helt generelt et fremragende magasin, hvis man gerne vil se fremragende illustrationer, fotografier og lignende. En dag, hvor jeg på arbejdet ledte efter inspiration til en designopgave, klikkede jeg tilfældigvis på Erotica-linket. Det skulle jeg aldrig have gjort, for jeg blev fanget i en verden, som fik mini-Preben vækket til live. Da jeg sad på arbejdet, så vidste jeg godt, at det ikke rigtig duede at surfe rundt med en bule i bukserne, så efter at have smugkigget lidt, så loggede jeg ud og ventede med at kigge videre til jeg kom hjem.
Det blev en helt anden oplevelse for mig at hygge mig med mig selv den aften. Den erotiske kunst blev en slags erotisk forspil, inden jeg “klarede ærterne” på mere traditionel manér. Jeg ved godt, at vi ikke alle tænder på det samme, men lige præcis den oplevelse fik mig til at tænke på, at andre nok også kunne bruge lidt inspiration til, hvordan man hygger sig med sig selv. Alt for ofte handler det bare om at få det overstået, så man kan tænke på noget andet, men man kan rent faktisk få en ganske fornuftig erotisk oplevelse helt uden andres hjælp.
Kig på siden, del artiklen og kommentér endelig, hvis du deler den samme passion for erotisk kunst.
Skriv et svar