Ashley Madison hackede konkurrent

Ashley Madison blev for få måneder siden hacket af anonyme personer, som ville have at sitet skulle lukkes ned. Da Ashley Madison ikke lukkede sine sider, så lagde hackerne alt den fundne data online. Det viser sig nu, at har gemt sig et par artige overraskelser i de lækkede informationer.

Hackede selv en konkurrent

De lækkede oplysninger viser blandt andet, at Ashley Madison i 2012 selv hackede en konkurrent for at tilegne sig vigtige oplysninger om konkurrentens brugere. Denne afsløring kommer kun få dage efter virksomheden bag Ashley Madison har modtaget et gruppesøgsmål i både Canada og USA fra flere af de tidligere brugere, hvis data der nu er offentlig tilgængelig. I noget af det nye data, der er lækket, afsløres det, at Ashley Madisons IT-Chef blærer sig med at have hacket der konkurrerende site nerve.com – “- De har gjort et dårligt stykke arbejde med at sikre deres site. Jeg fik fat i hele deres brugerdatabase. Jeg kan også lave ikke-betalende brugere om til betalende, forfatte mails mellem brugerne, tjekke deres statistik og så videre,” skrev Raja Bhatia i en mail fra 2012.

Ydermere er det også blevet afsløret, at det kun var 15% af profilerne på sitet, der var kvinder, og der var faktisk inkluderet en masse falske profiler, som udelukkende var oprettet for at lokke mændene til at dele deres oplysninger og betale.

Sikkerheden var ikke i top

Ashley Madison er forbilledet for den norske side, Victoria Milan, der har annonceret markant i Danmark. Det er en datinghjemmeside for folk, der gerne vil have en affære. Selvom Victoria Milan har været kritiseret i Skandinavien, så er det intet imod det stormvejr, som Ashley Madison har været igennem. I Guds eget land er utroskab ilde set, og der er generelt en holdning om, at utroskab er en stor synd. Derfor er der lige nu mange brugere med røde ører, og der florerer allerede historier om, at tidligere profiler har taget deres eget liv i skam over at være blevet eksponeret.

Selvom sikkerhedschefen i det lækkede materiale blamerede sig med, at han havde hacket den konkurrerende side, så var Ashley Madisons egen sikkerhed på ingen måde i top. Selv de brugere, der havde betalt Ashley Madison for at slette deres data, blev ikke slettet fra virksomhedens database, og må nu se sine informationer til offentlig skue.

I alt er mindst 33 og måske helt op til 36 millioner menneskers data inkluderet i de lækkede datasæt. Det er data, der indeholder navn, adresse, email-adresse, data om seksuelle præferencer og hvad personerne har søgt efter hos det modsatte køn. Der har været flere eksempler på navngivne personer, der er blevet afsløret og har indrømmet at have brugt sitet.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *