Pia Tafdrup har rejst mere end de fleste, ikke mindst i embeds medfør, til utallige litteraturfestivaler rundt om i verden.

Og denne bog handler om at rejse, helt fra barnets udlængsel fra hjemmet, om at flytte hjemmefra, fra forældrene, ud i verden, om tingene, man flytter med, om at blive voksen og begive sig ud på rejse igen, fra hjem og børn, om at opleve det nye og fremmede, nær og fjern, om at komme hjem igen og se, at intet tilsyneladende er som før, om at længes ud på ny, om lufthavne og banegårde, om de landskaber, man rejser i, og de spor af bevægelse og vandringer, man ser alle steder, om dyr og fugle, om medrejsende og andre rejsende, levende som døde, om den sidste rejse, om rejsen som mål og som middel, om rejsens omstændigheder og rejsens omstændeligheder.
 
Tafdrup er ikke en af de lette rejsende, hun rejser ingen steder uden en større oppakning, og det har hun et godt og selvironisk øje til.