Ursula Andkjær Olsen siger om teksten: 
»I Have og helvede er ´navnet´ navn for identitet og for individets autonomi. I Have og helvede gives, modtages og tabes navne, gives, modtages og tabes identitet og autonomi, lykke og frihed. Således har mennesket i tilstanden ´have´ lov til at give sig selv og andre ting ´navn´, tilegne sig sig selv og tingene. I tilstanden ´helvede´ fratages eller berøves mennesket sit ´navn´, sit væsen. I mellem eller igennem Have og helvede snor sig ´slangen´ - det kollektive, det bevægelige samfund som ´giver´ alting ´navn´, og som også har magten til at ´fratage´ tingene og menneskene deres navn igen. ´Slangen´ kan - når den danner et lukket kredsløb, når bider sig selv i halen, så at sige - give en fornemmelse af at ´navnene´ hænger rigtigt sammen med tingene. Dog, siden ´paradis´ blev forladt har ingen ´navne´ rigtigt siddet fast på noget mere.«  

Julie Andkjær Olsen siger om billederne:  »I broderiets møjsommelige og tålmodige arbejde viser ´slangen´ sin evne til at fæstne sig selv og sit værdisystem i verden. ´Haven´ til gengæld er drømmen om at kunne tegne sin verden op i én fri bevægelse, mens livet i ´helvede´ er instrumentaliseret, klippet sammen af bidder, på en gang aggressivt og afnægtigt, som afslører et frygteligt udtryksbehov og ingen egne ord at udtrykke sig med.«