Kundeservice - Telefon: 70 22 44 85
Indkøbskurv
0,00 kr.
Kategorier
 
 
 
 
 
 

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev


CardTypes.gif

239,20 Kr
ISBN: 9788712045410
ISBN13: 9788712045410
Udgave: 1
Oplag: 1
Antal sider: 365
Indbinding: Indbundet
Sprog: Dansk

Vis alle detaljer

Al Capone

-gangsteren og den amerikanske drøm

Af Henrik Höjer
Forlag: Gad
Udgivelses år: 2010
knap
En fascinerende og skræmmende historie om en legende, som ikke bare var skurk, men også en self made man – helt i tråd med den amerikanske drøm.

Al Capone var en mand, som kom fra New Yorks immigrant-ghettoer og blev en berømt jetset-figur. En mangemillionær, massemorder og familiefar, som tilmed blev en af Chicagos store velgørere under depressionen - i én og samme person.

Al Capone kom til Chicago i 1920 samtidig med at alkoholforbudet blev indført i USA. Allerede dengang var Chicago kendt som forbrydernes hovedstad: en by, hvor mord og bombeattentater hørte til dagens orden. Og med forbudet blev det kun værre. Efter en gangsterkrig, som kulminerede i 1929, fik Capone kontrollen over Chicagos underverden. Og myndighederne stod magtesløse over for ham, indtil han blev dømt for noget så banalt som skattesnyd.


I denne bog fortæller journalist og historiker Henrik Höjer om Capones liv fra han blev født på Brooklyn i New York i 1899 til han døde i Florida i 1947. Vi følger hans vej fra håndlanger til gangsterkonge og senere anholdelse, dom og straf. Og vi får en forrygende beretning om den tid og det miljø, som formede Capone: Jazzen, gangsterverdenen, den hastigt voksende storby, smugkroerne og den amerikanske smeltedigel.

Henrik Höjer (f. 1968) er svensk historiker og journalist, som - før han kastede sig over den amerikanske historie - har udgivet flere roste bøger om svensk historie.
 
»Fint populærhistorisk værk (...) Hvis man vil tilbringe et par læsedage på divanen med konfektskålen inden for rækkevidde og swingjazz på anlægget, er bogen om Capone grumme godt selskab.«
- Weekendavisen

Harders Boghandel - Nørrebrogade 226 - 2200 København N - Telefon: 35 22 02 02

Harders Bog- og Lotteri - Nørregade 27 - 5000 Odense C - Telefon: 66 12 08 34

Design af LookMammaNoHands