Sociologien var i sit udgangspunkt en kritisk videnskab, der påpegede uretfærdigheder og problemer ved de gældende magtforhold i samfundet. Men i stedet for at være en førende kritisk disciplin er sociologien i dag blevet fragmenteret og dermed ude af stand til at levere en samlet, dybdegående samfundskritik.

Til forsvar for kritikken undersøger den aktuelle kritiks tilstand og muligheder. Med udgangspunkt i samfundskritikkens udvikling fra bl.a. Boltanski og Chiapello til bl.a. Honneth, Habermas og Butler diskuteres mulighederne for at bedrive kritik. Desuden skitserer Rasmus Willig en ny kritisk teori, der sigter på en demokratisering af kritikken, således at alle - uanset placering i samfundet - kan blive hørt.

I en tid hvor den kulturradikale kritik lægges for had, hvor ytringsfriheden benyttes som baggrund for politisk kritik, og hvor den satiriske kritik er under pres, bidrager denne bog til på ny at etablere en kritisk metodologi for samfundsvidenskaberne.