Det tredje bind om de gamle møller.
Økonomisk kunne naturens luner betyde en katastrofe for møllerne, og galt var det også, når naturen teede sig sådan, at der ikke var vind til vingerne og vand til vandhjulene.
For møllere, som klarede sig i kampen med vejrguderne, og hvis økonomi var i orden, betød erhvervet muligheder for social opstigning - og for mennesker af en højere socialklasse, at de ikke helt mistede status, hvis de blev møllere.
Flere af disse møllere, hvad enten de var fæstere, forpagtere eller ejere, dannede hele møllerdynastier, hvor medlemmer af familien igennem flere slægtled drev flere møller, endda uden for lokalområdet.