Daniel Stern er utvivlsomt de sidste 15-20 års mest indflydelsesrige spædbarnsforsker og -kliniker. Det centrale i hans arbejde er, at han med udgangspunkt i empirisk forskning tilskriver det lille barn langt større autonomi og egenudvikling end tidligere antaget.

Allerede umiddelbart efter fødslen rummer ethvert barn unikke kvaliteter og ressourcer, hvormed det favner verden og udvikler sig i et dynamisk samspil med sine omgivelser. Ud over sin status som hovedværk i moderne udviklingspsykologi har denne bog mere end nogen anden udfordret en række grundlæggende antagelser i psykoanalysen, fx hele den klassiske teori om drifterne.

I en ny og omfattende introduktion redegør Daniel Stern bl.a. for den udvikling, der er sket i hans egen forskning og teoridannelse