Etienne Wenger er i Danmark nok mest kendt for sit samarbejde med Jean Lave, bl.a. omkring bogen Situeret læring, der udkom på Hans Reitzels Forlag i 2003.

I Praksisfællesskaber går Etienne Wenger et skridt videre og giver sit bud på en egentlig, systematisk læringsteori. Hans hovedsynspunkt er, at læring ikke blot er en kognitiv, individuel proces, men nok så meget sker i samspil med andre i konkrete praksissituationer.
Bogen beskæftiger sig primært med det praksisfællesskab, der udspiller sig på arbejdspladsen; men også de mange andre livssammenhænge, den enkelte indgår i, f.eks. familie- og fritidsliv, spiller en rolle for den erfaringsbearbejdning, der medvirker til den enkeltes meningsproduktion og identitetsdannelse. Individuel identitet og arbejdsfællesskabet med andre indgår således i et komplekst samspil med hinanden.

Etienne Wenger påpeger i Praksisfællesskaber, at det i høj grad er menneskelige ressourcer og kompetencer, der via medarbejdernes motivation, kreativitet og problemløsning skaber værdi på en arbejdsplads. Bogens teoretiske pointer anskueliggøres og uddybes ved hjælp af en gennemgående case om en gruppe skadebehandlere i et forsikringsselskab. De akademiske diskussioner er samlet i et omfattende noteapparat bagest i bogen. Denne opbygning gør fremstillingen levende og anskuelig og gør, at bogen med udbytte kan læses af både teoretikere og praktikere. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for læringsteori, såvel i erhvervslivet som inden for pædagogisk forskning.

Etienne Wenger er forfatter, selvstændig forsker og konsulent. Praksisfællesskaber blev skrevet, mens han forskede ved Institute for Research on Learning i Palo Alto.

Oversat fra engelsk efter Communities of Practice. Learning, Meaning, and Identity af Bjørn Nake.