Plant et værksted
-grundbog om æstetisk-skabende virksomhed
Forlag: Hans Reitzel
Udgivelses år: 2008
Plant et værksted gennemgår en række teorier og tanker, som kan udvikle værkstedspraksis og udvide forståelsen for det æstetisk-praktisk-kreative område for børn, unge og voksne i dag- og døgninstitution samt skole. Denne nye udgave er gennemrevideret i lyset af de nye pædagog- og læreruddannelser og er tænkt som en grundbog i linjefagene værksted, natur og teknik og billedkunst. Bogen er også relevant i forbindelse med tværfagligt samarbejde med såvel teorifag som med de andre praktisk-musiske fag.
Plant et værksted indeholder
* teorier, der kan styrke argumenter for og refleksioner over det æstetisk-praktisk-kreative område
* kapitler om bl.a. fantasi- og kreativitetsbegrebet, æstetisk virksomhed og Malcolm Ross´ model, Howard Gardner og de mange intelligenser, Arne Trageton og om den rum- og formskabende udvikling, den billedsproglige udvikling, sprogudvikling og læreprocesser
* forskellige strømninger inden for formnings-, billed- og værkstedspædagogik, bl.a. Reggio Emilia-pædagogikken
* forfatternes eget bud på en kritisk-frigørende billed- og værkstedspædagogik i institution og skole.
Bogen er skrevet til pædagog- og lærerstuderende, pædagoger, lærere samt alle andre, der ønsker at skabe udfordrende, fantasifulde og eksperimenterende lære- og udviklingsprocesser for børn, unge og voksne.
Jesper Froda: cand.pæd.pæd., eget konsulent- og kursusfirma, tidl. lektor i værkstedsfag, pædagogik og KOL.
Suzanne Ringsted: cand.psyk, praktikleder og lektor i psykologi, billedkunst og værkstedsfag ved bornholmske afdelinger af Københavns Dag- og Aften Seminarium og Højvangseminariet.