Et eventyr
-roman
Af Jonas T. Bengtsson
Forlag: Rosinante
Udgivelses år: 2011
Forfatteren til bestsellerromanen Submarino, der blev filmatiseret af Thomas Vinterberg, er tilbage med en roman om et liv i udkanten af samfundet. En lille dreng flytter fra sted til sted med sin far. Faren er en rastløs fritænker, og med drengen i hånden går han som en skygge gennem byen - arbejder sort og betaler kontant.
Et eventyr er en fortælling om at være fremmed i verden og om det livssyn, der gives videre fra forældre til børn.
Pressen skriver:
»Bengtsson holder fornemt niveauet fra Submarino og fanger fænomenalt inderligheden mellem far og søn. Og i lighed med forgængeren er Et eventyr en kuldslået beretning om blodets bånd, der fastholder læseren i et knugende jerngreb. Fremragende.«
***** – Ekstra Bladet
»Bengtsson ved meget om sine medmennesker, og når man har læst romanen, følger man også selv, at man ved lidt mere.«
***** – MetroXpress
»Der er et suggestivt sugende drive i drengens fortælling fra en mærkelig barndom ... Romanens første del er slet og ret fremragende.«
**** – Jyllands-Posten
»Et eventyr lever i kraft af skildringen af forholdet mellem far og søn, ved beskrivelsen af hvordan fortidens forbrydelser kaster skygger ind over nutiden, ved den grundlæggende effektfulde og effektive iværksættelse af et eventyr, midt i den prosaiske verdens virvar af på skift uhyggelige og banale begivenheder.«
**** – Politiken
»Jonas T. Bengtsson skriver stilsikkert med den barskhed og blidhed, som han grundlagde i debuten Aminas breve (2005) og foldede ud i fuld skala i Submarino (2007). Med den stærkt bevægende symbolske, psykologiske og socialrealistiske Et eventyr om den besynderlige fremmede, befæster han sin prosas særlige tone, som rammer mig rent.«
– Weekendavisen
»Bengtsson skriver sig igennem udviklingen med et sprog, som er blottet for fedt og sentimentalitet, men alligevel er både gavmildt og fintfølende ... skildringerne af postterminalen om natten, hvor den voksne fortæller arbejder, og af de nikotinfedtede værtshuse, han går på for at finde ro, er fremskrevet med en stram, men billeddannende kraft, som er unik.«
**** – Berlingske Tidende
»Et eventyr er en voldsomt velskrevet bog. Den er dyster, men skildringen er så kraftfuld, at forfatteren aldrig taber sin læser af syne. Det er et lidet eventyrligt eventyr, men hvor er det godt fortalt.«
**** – Dagbladenes Bureau